Velkommen til Jans Pension


Her kan du få inspiration til din egen pensionsopsparing, hvad kan man selv gøre og hvem kan hjælpe.


3 vigtige fokus områder for den gode pensionsopsparing:


  1. Start tidligt, tiden er din ven (start nu)
  2. Lave årlige omkostninger (under 0,1% er målet)
  3. Høje årlige afkast (over 7% er målet)


Se mere herom på disse sider.

Resultater Jans-Pension (pr. 20/6-24)

År-til-dato          16.8%

1 år          22,8%

3 år          41,7%

5 år        127,5%

10 år        300,8%

ETF - Den store kurv  (Link)

År-til-dato          8,8%

1 år          5,7%

3 år        18,9%

5 år        44,6%

ult 2023

ETF - Den simple gode kurv (Link)

År-til-dato          11,9%

1 år            6,9%

3 år          23,8%

5 år          57,7%

ult 2023

Seneste nyheder


De årlige omkostninger - Fokus på ultra lave!

Husk fokus på dine omkostninger, og se hvad vi landede på for 2023. Se mere her ...


Den simple gode investeringsstrategi!


2-3 passive indeks ETF'ere og ét årligt check?

Gider du ikke købe aktier, bruge tid herpå eller blot synes det er svært eller kedeligt? Så vælg det ultra simple og opnå det samme. Se mere her ...

Nyheder og dine valg


Vi tilføjer nyheder her på siden eller gå ind under fanebladene og vælg de enkelte artikler af interesse. 


Som med al investering, beslutning om risiko og til- og fravalg. Det er din egen beslutning, hvad du mener er rigtigt og forkert for netop dig. Vi kan kun nævne muligheder og hvad vi selv har gjort. Og det vil til enhver tid kun være med afsæt i historiske data, fremtiden kender ingen.

ETF - Børsnoterede investeringsforeninger


Investering i passive ETF indeks fonde er et billigere valg end i både din pensionskasse eller den traditionelle investeringsforening. Se liste på ETF'ere til inspiration. Fordelen ved passive index ETF'ere er Stor spredning af investeringen og lave årlige omkostninger.


Hvad er en ETF? Hvor kan jeg finde information herom? og er der noget jeg skal være opmærksom på? Læs mere ...

Jan's Pension over 5 år og de store indeks


Fra 1. april 2019 og frem til i dag, er porteføljen steget med 112% over 5 år. Et afkast der på mange måder er usædvanligt, især fordi målsætningen har været en fordobling pr. 7. år før skat og med basis i 10% i afkast pr. år.


2 forhold falder i øjene overfor S&P500 og STOXX600 indeksene. Dels har porteføljen været mere ustabil i perioden, dvs. vores spredning er knap så stor som i de store indeks. Og dels har Europa være mere stabil, men også med noget lavere afkast over de 5 år.


Enten er Europa et mere stabilt investeringsmarked, men med deraf lavere afkast, eller også er USA så meget bedre kapitalmarked, at de altid vil have større afkast. I må selv vurdere. Jeg tror ikke der er nogen der har det endelige svar her.

Simulering af fremtidigt afkast?


Fidelity i Canada, en stor pensionskasse, stiller et gratis simuleringsværktøj til rådighed, hvor man med Monte Carlo modellen simulerer forventet afkast i fremtiden.


Se mere her ...

EFT'ere i udpluk og for inspiration

Hvilke ETF'ere og hvad koster de? Hvilke afkast over tid? og hvor kan ses mere om hver EFT? Her er de ETF'ere jeg selv har investeret i, fordelt på Europa, USA og øvrige. Se mere her ... 

Kurskorrektioner og recessioner


Frygten for recessioner ligger altid lige under overfladen i ethvert aktiemarked. Og kursfaldene kommer tidligt i forløbet, typisk 7-8 måneder før recessionen slår igennem.  Og aktiemarkedet har typisk genvundet tabene lidt over 3 år efter de store fald. For mindre kurskorrektioner med mere end -10% fald, og som kan forventes med 1-2 års mellemrum, da er aktiemarkedet tilbage igen efter typisk 6 måneder.


Generelt kan det siges, at er det en kortere tidshorisont med tab vi ser på, mellem 6 - 36 måneder og har du de lange briller på, så er det vigtigere at være i markedet end at time markedet eller frasige dig afkastet år for år ved at gå kontant.


Se mere om kurskorrektioner og recessioner her LINK

ETF portefølje - Passive aktie indeks fonde


Hvilke ETF'ere med basis i aktie indeks fonde skal jeg vælge? Der er mange derude og med udgangspunkt i ETF'ere fra Vanguard, iShares og xTrackers kunne en sammensætning se sådan ud. Fokus er spredning geografisk og lave årlige omkostninger.


---oo0oo---


Eksempel på ETF passiv indeks aktie portefølje - LINK

Risiko og spredning på aktier


Ved at sprede vores penge, nedsættes risikoen. 


Standard afvigelsen på udsving er 40% ved 2 aktier og kun 22% ved 20 aktier, så ved at sprede dine æg, fås reduceret risiko, gratis.


Og ved at sprede på over 200+ aktier, både i Danmark, Europa og USA, så sikres også statistisk, at de store successer er i ens portefølje. Den store spredning kan tillige fås bekvemt med passive indeks ETF fonde, mod en lille betaling.


Dansk aktionærforening har mere om spredning og risiko her: Læs mere ...

Afkast på aktier historisk - S&P500


Hvad har afkast været historisk? Hvad kan vi forvente?


Historisk har S&P500 for største succesfulde USA aktier været på ca. 10% årligt og ca. 7% efter inflation.


Se mere her ...

S&P500 historisk set?

 

Sådan har det store USA indeks udviklet sig over 32 år.


Se mere her ...

Risiko profilen af din opsparing?


Har du den rigtige risikoprofil på din opsparing? For høj og for lav kan være forkert, har du råd, så søg risiko og højere afkast, har du ikke, så søg lavere risiko. Se mere her ....

Warren Buffet & Charlie Mungers


Har du købt eller ønsker du at købe aktier, hvad skal du så vælge og hvad skal du undgå? Value aktier? Vækst aktier? Sektorer at vælge aktier fra?


Se hvordan Berkshire Hathaway's portefølje er sammensat, læs mere ...

Var afkastet godt nok?


"Sharpe ratio" eller "Sharpe-kvoten" er resultatet af dit afkast ift. den risiko du har på dine investeringer. Simpelt beregnet ved Afkastet / risikoen. Så er afkastet 8% og risikoen 12%, så fås en sharpe ratio på 0,67.


En sharpe ratio på 0,67 anses på middel statitisk set og højere sharpe ratio er outperforming af investeringsafkastet ift. markedsafkastet, under hensyn til risikoen i porteføljen.


Hvis du har depot i Nordnet Bank, så kan du se egen sharpe ratio under "Porteføljerapport" når du er logget ind.


Vi har haft 0,96 i sharpe ratio 3 år (2022) og kan dermed se, som vi sikkert allerede vidste, at de sidste 3 år har være bedre end forventeligt, med basis i den risiko i investeringerne der har været, rent statistisk.


Omvendt, ses der lav sharpe ratio, så overvej om spredningen ikke skal gøres større eller hvorfor afkastet har været lavere end markedsgennemsnittet. Er der behov for ændringer i din portefølje?


Der kan ses mere om sharpe ratio på Dansk aktionærforening: Læs mere ...

Monte Carlo simulering?


Hvordan vil min opsparing udfolde sig de næste 30 år som pensionist? Det ved ingen, men med Monte Carlo simulering, kan man med basis i historisk data, simulerer spredningen i de forventede udfald, fra det mest positive til det mest negative og med en estimering af sandsynligheden for middeludfaldet.


Dvs. med basis i det du har i idag eller forventer at have når du går på pension, så kan fremtiden simuleres og på det grundlag, kan du selv bestemme rammerne for forbrug hvert år eller om du evt. har behov for lidt senere pension for at have lidt ekstra eller om det ser meget fornuftigt ud.


Brug f.eks. denne amerikanske Monte Carlo model for vurdering af din situation og tal altid med din egen pensionskasse eller rådgiver om din situation og pension.


Link til Honestmath: Link

Årlige omkostninger 2022


Så fik Nordnet og PFA opgjort de årlige omkostninger for 2022 og de ser sådan ud for mine depoter.


Nordnet:  0,085%

PFA:          1,480%


PFA er igen i år ca. 15x så dyr som at have opsparing i Nordnet Bank og det kan være voldsomt dyrt. For 2023 er PFA på 0,80% og 0,55% dyrere end Nordnet Bank på min pension. 


0,55% i merkost lyder ikke af meget, men for en alm. arbejdsmarkedspension kan det let løbe op i knap 1 mio kr over hele livet. Så pas på de årlige omkostningerne, de bliver hurtigt meget dyre.


Flyttes din pension til Nordnet Bank, så spares der på de årlige omkostninger.

Spar 340.000 kr med lavere årlige omkostninger -


Se Sampensions beregning her!


Det mener Sampension om årlige omkostninger og se artikel fra Jyllandsposten - 10/6 2022 - Se mere ...

Rusland og vores energi


Starten til 2022 har været alt andet end hyggelig. Vi så frem til foråret, covid i bakspejlet og nu skulle hverdagen tilbage. Og så kom krigen i Ukraine.


Hvad gør vi i sådan en situation, hvad skal du gøre? LINK

Vanguard ETF'ere for obligationer


Skal du have obligationer i depotet? og skal der være stor spredning i Europa, USA eller Globalt? I givet fald kan ETF for obligationer måske være løsningen. Lave omkostninger og stor spredning, men husk at læse faktaarket for hver ETF, så du til fulde forstår hvilke obligationer der investeres i for den pågældende ETF. Personligt synes jeg, det er svært at overskue hvilke obligationer der investeres i og det kan være en udfordring for ETF'ere med obligationer.


Alternativer til Vanguard kunne være fra iShares (Black Rock) eller xTrackers, men vurder selv.


Udpluk af Vanguard ETF for obligationer Se mere

Eksempel på faktaark for ETF Se mere


Mere om Vanguard Læs mere ...

Hvad er obligationer - Nordnet Bank info


I Nordnet Bank kan der kun købes obligationer med større beløb (>250 tkr), og kun ved opkald til handelsbordet i Nordnet Bank, men handelsomkostningen er fortsat billigere end i de traditionelle banker.


Nærmere information omkring obligationer kan ses på Nordnet Bank, men for konkrete obligationer, se nærmere på nasdaq omx nordic for søgning på realkreditobligationer med sortering i løbetid, rente m.m. (Link)


Se mere om obligationer her ...

Renten, hvor er vi og hvor er vi på vej hen?


Renten på lange obligationer er nu 4% i Danmark, og 3% på F-kort. For 2 år siden var den ½% på de lange og negativ rente på F-kort. Det er ekstreme forskelle vi ser og en udløber af stimuli fra nationalbankerne og usikkerhed om fremtiden, krigen i Ukraine, covid i Kina, frygten for recession og stagflation.


Se mere om renten og obligationer - Læs mere

Obligationer i depotet - 2024?


Hidtil har vi kørt 100% aktier, men nu er tiden ved at være til lidt lavere risikoprofil, med en alder over de 60 år.


Mange taler om 60/40% split på aktier og obligationer, og ned til 15% obligationer for de mere aggressive investorer. Så vores 0% obligationsandel og på toppen realkreditgæld i huset er reelt meget forskelligt herfra.


Så hvad har vi besluttet for 2024?

- Indfrielse af realkreditgælden (det meste)

- Køb af obligationer til 18 måneders forbrug


Planen:

Hvert kvartal opkøbes endnu en portion obligationer til 1 kvartals forbrug og med udløb om 18 måneder, så der under normale omstændigheder hele tiden er til 18 måneder og med en rente på lige under 4% for tiden.


Sker der så noget alvorligt på aktiemarkedet, så begynder vi at bruge af de købte obligationer og håbet er så, at når der er gået 1½ år, så er uroen på aktiemarkedet overstået og vi kan fortsætte med ovenstående plan og i øvrigt leve af aktierne via salg hvert kvartal.


Dvs. vi har købt os til 18 måneders ro på bagsmækken, men bliver en aktienedgang længerevarende, så får vi også tæsk herfra. Intet er 100% sikkert i denne verden.


Prisen for denne sikkerhed, er forskellen på de knap 4% fra obligationer og de 8-10% fra aktier. En accept vi har taget for denne reduceret risikoprofil.


Fordelen er mere ro på opsparingen og mindre mental usikkerhed, når aktiekorrektionen kommer, som den altid gør og altid overraskende i sin timing.

Jans Pension


Denne blog er en non-profit blog om pension, afkast, investeringer, gebyrer og omkostninger og alt hvad der vedrører din pension.


Grundlaget for Jans Pension er, at fór mange borgere er ligegyldige overfor deres pension, eller måske blot ikke forstår deres pension og muligheder og ikke mindst glemmer eller fortrænger behovet for vigtige beslutninger om egen pension. Pension er et af de få meget store og vigtige område i dit liv. Brug i det mindste et par timer herpå og bliv afklaret om status, muligheder, valg du skal tage og måske nok så vigtigt, hvad gør dine venner og kolleger? 

Forslag til

Jans Pension